Kvalitet

Materialer

Lærrederne er kvalitets-lærreder med afstivning. Akrylfarverne er fra Golden og maleriet er behandlet med fernis, således at du er sikret at maleriet bevarer sine farver og glans og kan holde i mange år. De kan også tørres af for støv med en fugtig klud. 

Indramning

Mine akrylmalerier er ikke i ramme, men hæftet bagpå med snor og professionelle hængsler, så de er lige til at hænge op. Alle har en hvid ensartet malet kant, og kan derfor fint hænges op uden ramme. Det er en individuel smagssag om maleriet har behov for en ramme,- nogle vælger at rammen skal passe til resten af møblementet derhjemme, mens andre vælger ramme efter maleriets farver, udtryk og stil. Man kan også altid få hjælp til valget i en indramningsbutik, der kan komme med forskellige forslag.

Da malerierne er meget forskellige i farver, stil og udtryk vil det også præge behovet for indramning - nogle malerier vil se bedst ud uden, og andre vil løfte maleriet op, og være den sidste "prik over i-et"